Kurser for udøvende kunstnere

Vi tilbyder løbende en række kurser for professionelle og udøvende billedkunstnere, som kan styrke dit selvstændige arbejdsliv eller give dig ny inspiration og færdigheder inden for et bestemt håndværk eller teknik. Flere af vores kurser bliver udbudt i et samarbejde med Aarhus Billedkunstcenter.

Vi er altid interesseret i at vide, hvad du står og mangler i din praksis. Så tag endelig fat i os, hvis du har et forslag til et nyt kursus eller modul. Skriv til info@aaka.dk.

Holdnr Navn Start Ugedag Underviser Pris*  
194092 Regnskab i øjenhøjde 15‑01‑2019 09:15 Tir Claus Guldborg Nyvold DKK 650,00
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

Få regnskab, bogføring og økonomistyring ned i øjenhøjde, så det bliver en leg at sende fakturaer.
Forstå de økonomiske regler, skatteforhold og muligheder inden for billedkunsten – herunder også muligheder og begrænsninger ved kunstnerkooperativer.

Undervisningen varetages af Partner, registreret revisor Claus Guldborg Nyvold, Dansk Revision, der er vant til at arbejde med og rådgive kreative og kunstneriske erhverv.

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 194092
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 15-01-2019 09:15
Mødegange: 2
Lektioner: 10
Undervisere: Claus Guldborg Nyvold
Priser:
Almen DKK 650,00
194094 Kunst i det offentlige rum/stedsspecifik kunst 09‑01‑2019 09:15 Ons Peter Land DKK 5.450,00
Se mere   Luk  
Se mere   Luk  

Kurset henvender sig til alle udøvende kunstnere, som har brug for at få styrket deres kompetencer i forbindelse med udsmykningsopgaver. Kurset indeholder 5 moduler fordelt i foråret 2019, hvor I vil få indblik i, hvordan man byder ind på offentlige udsmykningsopgaver, herunder skitseproces og udførelse af det færdige projektforslag samt præsentation af dette for opgaveudbyderen. Kurset forløber som en række foredrag, introduktioner og workshops. Der må forventes forberedelse mellem modulerne.

Det forventes at deltagere i kurset selv sørger for at installere Adobe Photoshop på deres bærbare computere, da dette er en forudsætning for at kunne deltage i kursets workshops.
Materialeomkostninger i forbindelse med kursets workshops afholdes af kursisterne selv.

BKF tilbyder mulighed for 5 medlemmer at deltage på kurset til reduceret pris (4.000kr).
Kontakt Århus Kunstakademi, hvis du er medlem af BKF.

MODUL 1: PRÆSENTATION OG SKITSE
v. billedkunstner Peter Land, medlem af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalget for Billedkunst (2018-2021)

Dag 1: HVORDAN BYDER MAN IND PÅ ET OFFENTLIGT UDSMYKNINGSPROJEKT?
-Hvordan kommer man i betragtning til en offentlig udsmykning? Kan man selv gøre noget for at komme i betragtning?
-Indlæg ved Peter Flejsborg, Galleri Profilen.

 Dag 2: SKITSEPROCESSEN OG DET FÆRDIGE PROJEKTFORSLAG
-Hvad skal man tage højde for når man laver udsmykningsforslag til det offentlige rum? Er byrummet din medspiller eller din modstander?
-Foredrag v. Peter Land, som indvier kursisterne i egne erfaringer med udsmykninger i det offentlige rum. Herunder hvad man skal huske på, når man skal præsenterer et projektforslag for en opgaveudbyder, bl.a. logistik og økonomi.
-Indlæg ved billedkunstner Lene Desmentik, tidligere formand for billedkunstudvalget i Aarhus Kommune (2014-2017).

Dag 3: SPARRING PÅ SKITSEOPLÆG
-Deltagerne præsenterer et pre-forslag på en udsmykning, som diskuteres med underviseren.
-Sparring og vejledning i forhold til oplægget, som deltageren skal arbejde videre med i de næste moduler.


MODUL 2: PLANTENING OG MODELLER
v. billedkunstner Peter Lunding

Dag 4-6: Plantegning, modeller og arkitektoner.
Kurset vil handle om, hvordan man beskriver et konkret sted i tegning og model.  For at redegøre for et tænkt værk på et konkret sted skal man kunne beskrive stedet og værket i præcise tegninger og i en model, der nøgternt gør rede for værkets størrelse og placering i forhold til omgivelserne. Det er vigtigt i opgaven med at forklare værket for andre, men kan også være meget brugbar for dig selv i forbindelse med prissætning og videreudvikling.

Vi vil gå i byen og på nettet og hente oplysninger om et steds fysiske forhold. Ud fra fotos og simple opmålinger vil vi lave tegninger og modeller i forskellige målestoksforhold, som giver en troværdig skildring af stedet. Ud over det vil vi snakke om modellen som arbejdsredskab.

 
MODUL 3: PHOTOSHOP
v. Jeanette Land Schou

Dag 7-9: PHOTOSHOP SOM SKITSEREDSKAB
Kurset vil indeholde en generel indføring i Photoshop programmets principper omkring at arbejde i lag, behandling af foto, lyssætning og regulering, affotografering af modeller samt forståelse af file-størrelser og formater. Det er en forudsætning, at du medbringer egen computer med installeret Photoshop-program

MODUL 4: SPARRING OG VEJLEDNING PÅ PROJEKTET
v. Peter Land

Dag 10: SPARRING OG VEJLEDNING
Denne dag er afsat til sparring og vejledning på egne projekter med Peter Land


MODUL 5: PRÆSENTATION OG EVALUERING
v. Peter Land

Dag 11-12: PRÆSENTATION AF KURSISTERNES EGNE PROJEKTFORSLAG TIL UDSMYKNING AF ET OFFENTLIGT STED I ÅRHUS
Evaluering af eksterne censorer, som giver kritik sammen med Peter Land

Gå til holdsiden for mere info
Holdnummer: 194094
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 09-01-2019 09:15
Mødegange: 12
Lektioner: 79
Undervisere: Peter Lunding
Peter Flejsborg
TBA .
Peter Land
Jeanette Land Schou
Priser:
Almen DKK 5.450,00
Pensionister i Århus kommune DKK 5.210,00
Kursister med et handicap DKK 5.210,00
Ledige i Århus kommune DKK 5.210,00
Efterlønsmodtagere i Århus kommune DKK 5.210,00
Studerende/lærlinge i Århus kommune DKK 5.210,00